I denne uge påbegyndes arbejdet med udskiftning af Galten kirkes 135 år gamle tag.
Forbipasserende har ikke undgået at bemærke, at Galten kirkes tårn over de seneste par uger siden er blev omkranset af et stillads.
Anledningen er, som tidligere omtalt, at den 135 år gamle kirke skal have et nyt skifertag.
Behovet blev aktualiseret i forbindelse med at der sidste år faldt en skiferplade ned fra tagryggen over koret, til alt held uden at nogen blev ramt.
Herefter meldte spørgsmålet sig: Skulle der repareres på taget eller skulle en total udskiftning finde sted. Det blev vurderet at en kostbar renovering ikke var nogen økonomisk forsvarlig løsning, hvor provstiudvalget i Skanderborg provsti godkendte ansøgningen fra Galten Menighedsråd, om 4,3 mio. kroner til udskiftning af taget.
Efter godkendelser fra såvel den kongelige bygningsinspektør, Nationalmuseet og Århus Stift er man nu klar til at gå i gang med selve arbejdet.
»Tirsdag den 23. juli ankommer skifer fra et brud i Wales. Stilladsarbejdet på tårnet er afsluttet,« fortæller Bernhard Kattenhøj, formand for Galten Menighedsråd.
I første omgang udskiftes taget på tårnet, dernæst over koret og til slut på skibet.
Tegningsarbejdet er udført af Søren Andersen, Ans Arkitektfirma og blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen Viby vandt licitationen og har fået overdraget opgaven i hovedentreprise.
»Arbejdet med nedtagning af det eksisterende skifer påbegyndes i uge 30,« oplyser Bernhard Kattenhøj.
Orgel er taget ud af brug
Arbejdet med tagudskiftningen forventes at løbe ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 23. juli 2019