Nu kan du skrive dit barn på venteliste til Børnehuset Horsegaard i Galten

Image
Børnehuset Horsegaard bygges i træ for at skabe et lavt CO2-aftryk. Bygningen er på 1.500 m2 og grunden på 15.000 m2, som giver mulighed for gode uderum, hvor børnene kan lege og lære. Illustration: Pluskontoret Arkitekter A/S

16. marts 2025 åbner Børnehuset Horse-gaard i Galten for nye børn i vuggestue og børnehave. Nu kan du skrive dit barn op på venteliste til den nye daginstitution.

1. marts 2025 flytter børn og voksne fra det midlertidige børnehus Svaneparken til det nyopførte børnehus Horsegaard i Galten. Fra 16. marts vil det være muligt for øvrige børn at begynde i Børnehuset Horsegaard på baggrund af ventelisteplacering.

Børnehuset rummer 45 vuggestuepladser og indledningsvis 80 børnehavepladser, som trappes op til 120 på sigt.

Hvis du ønsker, at dit barn kommer i betragtning til en plads i Børnehuset Horsegaard med start 16. marts 2025, skal du skrive dit barn på venteliste senest den 15. december 2024.

Det sker via den digitale pladsanvisning (borger.dk), som du logger på med MitId.

Er dit barn på venteliste til Børnehuset Svaneparken?

Hvis dit barn står på venteliste til Børnehuset Svaneparken, flyttes dit barns opskrivning på venteliste automatisk over på den nye venteliste for Børnehuset Horsegaard med samme anciennitet.

Ønsker du ikke, at dit barns opskrivning på venteliste flyttes til Horsegaard i forbindelse med Svaneparkens ophør, kan du selv slette opskrivningen via Digital Pladsanvisning (borger.dk)

Sådan fordeles pladserne

De første pladser vil blive anvist i løbet af januar 2025.

Skanderborg Kommune sender brev til dig senest i starten af februar, hvis der kan tilbydes en plads.

Pladserne fordeles ud fra de gældende anvisningskriterier.   Dem kan du læse mere om på Skanderborg.dk

Læs Galten Folkeblad 30. oktober 2024

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block