Ny ejer i Galten-virksomhed

Image
Ny ejer i Galten-virksomhed
Kim Jakobsen og Kenn Munk, kommende og snart tidligere indehaver af Munke-tex, foran nogle af de 50.000 meter duge som Galten-virksomheden lagerfører.
Siden Galten-virksomheden Munke-tex blev etableret, har det været med Kenn Munk i spidsen, men pr. 1. oktober overdrages nøglerne til svigersønnen Kim Jakobsen. 
Munke-tex blev startet i marts 1988 af Kenn Munk sammen med sin hustru Ketty, men tiden er inde til pension, når Kenn i oktober fylder 67 år, og den 1. oktober bliver Kim Jakobsen den nye ejer af Munkte-tex.
»Munke-tex har været en stor del af mit liv de sidste mange år. Jeg har drevet virksomheden sammen med Ketty, og vi har lagt ufatteligt mange kræfter og timer i Munke-tex, så det er da uden tvivl vemodigt, når jeg den 30. september lukker døren for sidste gang,« siger Kenn Munk.
»Jeg synes dog også, at jeg har nået en alder, hvor jeg har gjort mit på arbejdsmarkedet. Derudover er jeg vildt glad for, at Kim overtager virksomheden efter mig, og det er en løsning, jeg både er rigtig glad og helt tryg ved.«
En drøm går i opfyldelse
Munke-tex har været familievirksomhed fra dag ét, og det bliver det ved med, når Kenn Munks svigersøn, Kim Jakobsen, overtager virksomheden.
Han glæder sig meget til at begynde på et nyt kapitel i sit liv, efter han har brugt de seneste 21 år i køkkenbranchen. Her har Kim Jakobsen været sælger og indkøber, senest ved Nobia, der blandt andet ejer HTH Køkkener. 
Derudover er han revisionsuddannet, og han har i flere omgange skullet optimere processer hos Nobia Danmark, så han mener selv, at han har gode og relevante kompetencer, der skal sikre Munke-tex' fremtidige udvikling. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26 september 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block