Ny hos Frisør Bergfriedt

Image
Tina Østergaard (t.v.) er ny frisørteamet hos Lise Bergfriedt Hyllesteds Frisør Bergfriedt.

Frisør Bergfriedt i Galten har sagt velkommen "tilbage" til Tina Østergaard.

I 2006 var Tina et kort smut forbi salonen, men nu har hun atter sagt ja til at arbejde i salonen. Muligheden for Tinas tilbagevenden opstod da hun en dag var i salonen for selv at få ordnet hår, hvorpå indehaveren Lise Bergfriedt Hyllested spurgte, om det efterhånden ikke snart var tid til at de to snart skulle arbejde sammen igen. Den greb Tina med det samme, så nu er samarbejdet startet pr 1. marts.

Tina er født og opvokset i Galten hvor hun iøvrigt gik i parallelklasse med Lise på Gyvelhøjskolen så venskabet har efterhånden mange gode år på bagen.

Tina blev udlært frisør i 1997, og som en lille sjov detalje var det faktisk Tina, der skaffede Lise en læreplads i samme salon i Højbjerg. Både Lises og Tinas børn er jævnaldrende, og hvor især de to ældste er bedste venner og ligesom mødrene har gået i parallelklasse på Gyvelhøjskolen.

Af helbredsmæssige årsager starter Tina i fleksjob hos Frisør Bergfriedt.

»Grundet stigende efterspørgsel omkring tidligere åbningstider har vi derfor valgt at åbne to dage om ugen kl. 8.00 hvor Tina vil være klar til at betjene jer. Vi byder Tina velkommen til vores team, og håber I vil tage godt imod hende,« siger Lise Bergfriedt Hyllested.

Læs Galten Folkeblad 4. marts 2020

KK Harlev

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block