Anders Buch-Jepsen fra Harlev ved meget om guldhornene. Derfor holder han foredrag om dem og deres dramatiske historie på Harlev Bibliotek torsdag d. 20. april kl. 19-21.
Tag med på sporet af guldhornene: hør om deres form, symboler og ikke mindst deres dramatiske historie.
De fleste danskere kender guldhornene – Danmarks helt enestående og største guldfund – som har en fremtrædende plads i vores fælles kulturarv.
De to horn blev fremstillet omkring år 400-450, og blev siden bevidst ødelagt, ofret og nedgravet. De blev genfundet med næsten 100 års mellemrum i landsbyen Gallehus, nord for Møgeltønder i 1639 og 1734 med kun få meters afstand.
Hornene blev foræret til Kongen, men i 1802 blev de stjålet fra Det Kongelige Kunstkammer af den fattige guldsmed Niels Heidenreich. Han smeltede dem om og nåede at sælge det meste guld videre inden han blev arresteret. »Evigt bortsvandt Helligdommen,« sluttede Adam Oehlenschläger sit digt “Guldhornene” fra 1803, og indledte dermed den danske guldalder.
Kilder af svingende kvalitet
Ingen ved desværre hvordan de originale guldhorn præcist har set ud. Vi har vi kun gamle tegninger, hornenes mål og vægt samt forskellige øjenvidneberetninger. Kilderne varierer en smule og er generelt af svingende kvalitet. Så det er ikke underligt at der hersker nogen usikkerhed om, hvordan de oprindelige guldhorn så ud.
Nationalmuseet fik i 1860'erne fremstillet en rekonstruktion af guldhornene. Disse rekonstruktioner blev i mange år opfattet som en tro kopi af de stjålne horn - indtil geologen S.A. Andersen i 1940'erne satte spørgsmålstegn ved hvordan guldhornene oprindelig havde set ud.
Morfaderen påviste fejl
Anders Buch-Jepsens særlige ...