Pilgrimsrute indvies torsdag

Image
Syv pilgrimssten, skabt ud af kasserede granitsokler fra områdets kirkegårde, bearbejdet og udsmykket af Galten-Skovby Stenhuggerne, markerer nu en "pilgrimsrute" langs Østergårdsstien mellem Galten og Skovby.

Cykler eller går du på Østergårdsstien mellem Galten og Skovby, kan du nu opleve syv pilgrimssten i midterrabatten og grøftekanten.

Stenene har været undervejs siden sidste år.

»Ideen til en slags lokal pilgrimsrute kom første gang på bordet i forbindelse med, at kirkerne i Galten-Skovby blev spurgt, om de ville bidrage til ’Båndet’ – det cirka 10 km lange spor mellem Låsby Stationsby og Skovby,« fortæller sognepræst Rikke Amalie Vestergaard.

Menighedsrådene søgte penge til arbejdet. Galten-Skovby Stenhuggerne blev valgt til at udføre det. Syv kasserede granitsokler fra områdets kirkegårde blev hentet. Placering og sikring blev afklaret med kommunen. Der kom QR-koder på toppen. Og nu står de der så.

»Håbet er, at stenene inspirerer til eftertanke og undren i hverdagen,« siger Rikke Amalie Vestergaard.

Torsdag d. 22. august kl. 18.30 er alle inviteret til indvielsesgåtur fra Skovby Kirke via pilgrimstien til Galten Kirke.

Læs Galten Folkeblad 20. august 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block