Da Røde Kors Galten for nylig afholdt generalforsamling blev seks frivillige tildelt årsnåle: to for 30-års jubilæum, en for 25, en for 20, en for 15 og en for 10-års jubilæum.
»At der uddeles årsnåle er i sig selv ikke usædvanligt, for det har vi gjort med jævne mellemrum, men hele seks på en gang, det har vi ikke prøvet før.Vi mener, det er vigtigt at hædre vores dygtige frivillige for den store indsats de yder ved at markere deres jubilæum på festlig vis, for det fortjener de,« siger Grethe Bjørnhaug, formand, Røde Kors Galten.
Hvis man spørger de frivillige, hvorfor de fortsætter år efter år med det frivillige arbejde, er nogle af svarene bl.a. at det er sjovt og også hyggeligt at være sammen med andre frivillige; at det er et meningsfuldt arbejde at være besøgsven, og det betyder meget at mærke, at man kan glæde et andet menneske med sine besøg. Endelig tilkendegiver de frivillige, at det godt kan lide tanken om, at man er med til at gøre en forskel for andre.
Har ud også lyst til at have det sjovt og gøre en forskel for andre, enten som frivillig i Røde Kors-butikken eller som Røde Kors besøgsven, så tøv ikke med at kontakte Grethe Bjørnhaug på tlf. 2511 6773 eller mail: galten.grethe.bjornhaug@rodekors.dk
Læs Galten Folkeblad 4. marts 2020