En forunderlige salme-tone – Kingosang – kan opleves langfredag i Galten Kirke.
»De kunne stjæle vores kirke, men vores salmesang kunne de ikke tage fra os.«
Sådan forklarer sangere i Kingokoret fra Tjørnuvík på Færøerne, at de stadig synger den danske salmedigter Thomas Kingos salmer, som salmerne kom til at lyde i Tjørnuvík, efter danske præster tog dem til Færøerne i 1700-tallet.
Langfredag d. 7. april, kl. 10.30 bliver det muligt at høre den nu meget sjældne færøske Kingosang sang under gudstjenesten i Galten Kirke.
Koret fra Færøerne er stort set den sidste repræsentant for en 300 år gammel og færøsk måde at synge salmer - Kingosang. Sangen kan minde om gregoriansk korsang. Filminstruktør Nils Mamlros brugte Kingosang i filmen Barbara. Han sagde sådan om den:
»Jeg bliver altid bevæget af denne vidunderlige tone, Kingosangen rummer.«
Thomas Kingo udgav i 1699 en salmebog. Den tog præster med til Færøerne. Noder og orgler havde man ikke, så præster, degne eller manden i huset sang for. På den måde fik salmerne forskellige melodier fra bygd til bygd. Salmerne blev for eksempel også brugt, inden mænd tog ud for at fiske på det farefulde hav. Melodierne er altså overleveret fra mund til mund. Omkring 1900 begyndte Kingosangen at vige på Færøerne.
Genoptaget i 1997
I Tjørnuvík holdt degn Davur Emil Magnussen frem til sin død i 1957 holdt fast i traditionen. Efterkommere af ham genoptog i 1997 den sangtradition, koret præsenterer i Galten Kirke langfredag. Efterkommere af Davur Emil synger stadig i koret
I 1858 mistede Tjørnuvík sin kirke, da myndighederne besluttede, den skulle pilles ned og bæres over fjeldet til nabobygden Saksun. I Tjørnuvík fortsatte man så bare med at synge til gudstjenester rundt om i hjemmene. I 1937 fik bygden en ny kirke – endda med et orgel. Men man havde ingen organist, så man fortsatte med at synge på den måde, Kingos salmer var kommet til at lyde i Tjørnuvík over 200 år.
Tjørnuvik er den sidste bygd, hvor man værner om denne forunderlige salmetone.
