En tradition med rod i 2. Verdenskrig vækkes til live for en stund med fællessang på bl.a. Næshøjskolen i Harlev.
I forbindelse med fejringen af 75 året for befrielsen og afslutningen af 2. verdenskrig er en række foreninger gået sammen om at markere denne fejring med såkaldte Alsangs-stævner rundt omkring
Det sker dels i form af morgensang og med efterfølgende kæmpe alsangs-arrangementer i landets domkirker.
Lokalt i Harlev er der indgået et samarbejde mellem Næshøjskolens musiklærer og Harlev og Framlev kirkers organist/korleder om en række morgensangstimer, som munder ud i en fælles morgensang for alle 0.-2. klasser på Næshøjskolen.
Om initiativet siger Knud Haahr Bagger, organist og korleder ved Harlev og Framlev kirker:
»Jeg synes, at alsangs-initiativet er et mægtig godt projekt. For det første gør sang glad og styrker fællesskabsfølelsen. Det er vigtigt at opleve for børnene i vores meget individ-orienterede samfund, at det at synge sammen, gør godt,« siger Knud Haahr Bagger og tilføjer:
»Dernæst er alsangs-projektet en fantastisk anledning til et samarbejde mellem den lokale kirke og skole. Endelig det historiske; at gøre eleverne opmærksomme på hvad det var, der skete for 75 år siden. At man faktisk kunne føle et fællesskab mod fjenden ved at synge sammen, en ikke-voldelig men stærk symbolsk handling. At vi ikke tager vores frihed for givet.«
»Børn elsker at synge«
Alsangsforløbet er i gang, idet Knud Haahr Bagger gæster Næshøjskolen tre gange inden den fælles morgensang for at undervise henholdsvis 0., 1. og 2. årgang hver for sig. Det hele munder så ud i en fælles morgensang på Næshøjskolen tirsdag d. 24. marts kl. 8.15 i filmlokalet på Næshøjskolen.
Denne morgen bliver de lokale indskolingsbørns alsangsoptakt til et større arrangement i Aarhus Domkirke fire uger senere.
»Det har været en meget positivt at opleve, at børn elsker at synge og at være sammen om musikken. At synge alle sammen, at løfte i flok er jo alsang. De har meldt rigtig meget ind med spørgsmål og ideer undervejs. Flere er kommet og har givet et kram eller "high five" efter timen. Og når jeg kommer på skolen bliver jeg mødt af glade børn, der råber mit navn hen over skolegården,« fortæller Knud Haahr Bagger.
Stor begejstring for 'En lærke letted'
Fra Alsangskomiteens side er der ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 4. marts 2020