Skønt Skovby kirkes historie strækker sig tilbage til 1100-tallet er det først 40 år siden kirken blev omdrejningspunkt i et selvstændigt sogn. Det fortæller formand for menighedsrådet i årene 1996-2008 Jørgen Bitsch om her.
Af Jørgen Møller Bitsch
I år er det jubilæumstid, Skovby sogn fylder 40 år. Den 15. juli 1979 blev Skovby sogn til virkelighed, da sognets første præst blev indsat.
I dag er det næsten utænkeligt, at Skovby ikke skulle have sin egen præst, men i 60’erne var det en anden sag. Den lokale skole var blevet nedlagt i 1955, og en stor del af det Skovby, som vi kender den dag i dag, eksisterede ikke.
Foruden kirken var der et forsamlingshus, en slagter, en bager, en brugs og en vognmandsforretning. Præsten boede i Skivholme og børnene gik i skole i den nye fællesskole for Skivholme-Skovby i Herskind. Generelt mente man at det var der nord for åen, at udviklingen lå, og udstykningen af parceller var godt i gang. Skovby var en lille landsby.
Men så skete det som ”lyn fra en klar himmel”, at man en søndag morgen i Aarhus Stiftstidende kunne læse, at nu skulle der bygges i Skovby.
Det var Knud Sehested på Tinbækgården, der havde meddelt avisen det. Avisen havde kontaktet sognerådsformanden Kristoffer Jakobsen, som havde svaret, at det mente han ikke, at sognerådet ville sætte sig imod.
Vokseværk i 1970'erne
Sehested solgte det hele til Herning Villabyg, og så kom der for alvor til at ske noget. Først dukkede Østervangen op, så Skovbyparken og Mosagervænget. Det næste skridt blev, at Sehested solgte Tinbækgården, der senere blev solgt til kommunen. Da kommunen blev ejer af gården blev gården straks udstykket og Tinbækparkens grunde blev bebygget.
I 1972 stod det klart, at med de mange tilflyttere, var man nødt til igen at få en skole i Skovby. Skovbyskolen var en realitet og byggeriet blev påbegyndt i 1973 og første etape blev taget i brug i august 1974.
Skovby var nu ikke længere en lille landsby, og da skolen var vendt tilbage, var der jo en hel del børn, der skulle både døbes og senere konfirmeres. Hvad med at få en præst og en præstegård? Snart gik menighedsrådet i gang sammen med provsti og stift med at undersøge, om det var muligt.
I 1977 gik præsten i Sjelle og Skjørring af, så nu var der to præster til de syv ...
