Små og store samlet til spisning og spil

Image
Små og store samlet til spisning og spil
Tilslutningen var stor og hygge-faktoren høj, da der i onsdags for første gang blev afholdt spille- og spise-aften i Skovby forsamlingshus. Det skete på initiativ af projektgruppen 'Skovby på ny'.
Yngste deltager var to år og den ældste 86, da 'Skovby på ny'- gruppen i onsdags afholdt fællesspisning og brætspilsaften i Skovby Forsamlingshus.
Med 60 fremmødte var tilslutningen i top til nyskabelsen
Brætspillet blev sat i gang med et foredrag af en veloplagt Thomas Ejlertsen fra Århus. Han fortalte om forskellige former for brætspil for store og små og satte gang i spillet Codenames.
Herefter blev der spist masser af lasagne og chokoladekage med is, og så blev der ellers spillet på livet løs.
»Det var en rigtig dejlig aften med både børn og voksne, og vi fik mange positive tilkendegivelser fra dem, der var med. Vi vil gerne skabe nye fællesskaber på kryds og tværs af folk i Skovby, og derfor er vi også klar til at lave en ny fællesspisning onsdag 5. april,« siger Inge-Lise Ebbensgaard fra 'Skovby på ny', som er en initiativgruppe under Projektforum Galten-Skovby.
Ud over fællesspisning arbejder gruppen også med ny formidling om Skovby og etablering af shelters.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block