Smørrebrødsbutik og restaurant åbner i Galten

Image
Nicklas Rasmussen (fotoet) og forretningspartneren Dennis Andersen har begge rødder i lokalområdet. Nu åbner de forretning i Galten.

To tidligere Galten-Skovby-drenge, der driver smørrebrøds-forretning i Silkeborg, åbner nu også i Galten.

Den Brændende Kærlighed. Navnet i sig selv kan få mundvandet frem hos mange, og om kort tid bliver det også virkelighed hos en kommende smørrebrødsbutik og restaurant på Torvet i Galten i lokalerne, der senest husede Byens Kro.

Det sker under forretningsnavnet Den Brændende Kærlighed, som også er navnet på den forretning som 27-årige Nicklas Rasmussen og 35-årige Dennis Andersen i et års tid har drevet i Silkeborg.

Etableringen af forretning nummer to i Galten er ikke tilfældig. Begge indehaverne har nemlig rødder i lokalområdet. Dennis i Galten og Nicklas i Skovby. Ligeledes er de begge udlært som kokke hos Restaurant Lillering Skov.

»I mine helt unge dage var jeg opvasker hos Lillering Skov, blev så elev og udlært deroppe. Her var Dennis min køkkenchef,« fortæller Nicklas Rasmussen og tilføjer:

»Siden skiltes vore veje. Dennis var i Grenaa og jeg tog til Århus for at lære lidt. Sidste år overtog vi en velfungerende forretning i Silkeborg, har holdt den godt kørende og sideløbende kørt mad ud af huset. Her kan vi se på ordrebogen at der begynder at ske noget, så det er positivt.«

Smørrebrød og dagens ret

Den Brændende Kærlighed i Silkeborg er en smørrebrødsbutik, hvor man foruden smørrebrød også kan købe sandwiches, en varm dagens ret eller blande en salat efter eget valg. Samme koncept tænkes overført til Galten-afdelingen.

»Vi har haft fin succes i Silkeborg med god mad til billige penge, så hvorfor ikke også i Galten. Nu var lokalet ledigt« siger Nicklas Rasmussen om baggrunden for knopskydningen i Galten.

Omkring åbningstiderne er man ikke helt på plads, men der tales om kl. 10-16

»Vi starter med at lave smørrebrød og så en varm ret fra kl. 11. Det kan typisk være chili con carne, biksemad, forloren hare, karbonade m.v. Traditionelt dansk mad,« siger Nicklas Ramussen, som fra starten skal stå for afdelingen i Galten.

Forretningen forventes ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 11. marts 2020

FB

 

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block