Tanker om landsbyklynge-samarbejde

Image

Et nyt samarbejde mellem foreninger i Herskind, Skivholme, Sjelle, Skjørring m.v. kan være på vej.

Landsbyrådet Herskind-Skivholme-Herskind Hede, har taget initiativ til at indkalde Sjelle og Skjørring Bylaug, fællesrådet for Borum/Lyngby samt Lading/Fajstrup borgergruppe, til et møde d. 4. marts i Herskind forsamlingshus.

Her vil Lise Grønbæk fra DGI være tovholder på, hvorledes et eventuelt samarbejde kunne være.

»Landsbyerne har forskellige fællesnævnere, som kan arbejdes videre med. Dette kunne være de unge i området - skolestrukturen - stisystemer, der binder landsbyerne sammen, sikre cykelveje og busser samt vindmøller og måske en motorvej. Dog må det være op til deltagerne, hvad der "fylder" mest,« siger Anna Marg. Kristensen fra Landsbyrådet Herskind-Skivholme-Herskind Hede og tilføjer:

»Der må meget gerne komme unge med til mødet, da de kan være med til at sætte dagsorden/mål, for, hvad der skal arbejdes videre med. Alle, som brænder for et eller andet, er mere end velkommen til mødet.«

Landsbyrådet håber der kan nedsættes ad hoc grupper, som kan arbejde videre med de emner der optager dem mest.

Landsbyrådet har endvidere inviteret byrådspolitikere fra alle partierne. Flere af dem, har tilkendegivet, de vil deltage.

Læs Galten Folkeblad 26. februar 2020

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block