Henrik Lønborg fra Herskind er blandt landets dygtigste travtrænere. Lørdag er han blandt deltagerne i Dansk Hoppe Derby og søndag i Dansk Trav Derby.
Det findes intet større i dansk travsport end Dansk Trav Derby.
Succesen er således til at tage at føle på når travtræneren Henrik Lønborg fra Herskind i weekenden er blandt deltagerne i to af årets største løb.
Lørdag kører han hesten Destiny i det største løb for fireårige hopper, Dansk Hoppe Derby og søndag Damien Shadow i løbet over dem alle, Dansk Trav Derby. Begge løb afgøres på Charlottenlund Travbane.
Forud for begge derby-løb har der været kørt kvalifikationsløb. Det er således kun cremen af cremen blandt de fireårige heste som er nået gennem nåleøjet som en af de to gange 12 deltagere.
»Det er jo målet at nå hertil – i hvert fald et af de større delmål. Lige fra man køber en hest, er håbet jo, at den viser potentiale til at være med blandt de bedste. Det ligger altid i baghovedet. Når man træner, og når man mærker potentialet i en hest, vokser håb og fokus,« siger Henrik Lønborg ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 20. august 2019