Underskriftsindsamling med krav om forbedret busbetjening

Image
Underskriftsindsamling med krav om forbedret busbetjening
»Ja, det er godt nok ikke ret mange afgange,« konstaterer Flemming Westphall, da han kaster et blik på køreplanstavlen ved rute 113-
stoppe-stedet på Østergårdsvej, der bl.a. betjener borgerne i Hirsevænget, Porsevænget samt eleverne på Klank Efterskole.
227 borgere har skrevet under på en underskrifts-indsamling med ønsket om at få mindst halvdelen af busrute 113's afgange tilbage forbi Galtens sydøstlige område.
Borgere i området omkring Hirsevænget, Porsevænget, Røddikvej og Klank Efterskole er fortvivlede over, at man er blevet frataget næsten alle busrute 113's afgange via Røddikvej/Østergårdsvej.
Derfor er der rettet mange henvendelser til Midttrafik og politikere for at få ændret dette, og senest har der været foranstaltet en underskriftsindsamling for at rette fokus på problemet, og hvor mange det berører.
- Der er indsamlet 227 underskrifter i Hirsevænget/Porsevænget/Røddikvej og Klank Efterskole, og der er stor opbakning til ønsket om at få mindst halvdelen af de tidligere busafgange tilbage, siger underskriftsindsamlingens initiativtager, Flemming Westphall og tilføjer:
- Det har været en fornøjelse at stemme dørklokker, borgerne har været meget positive og ønsket om ændring af busplanen afspejles i det store antal underskrifter opnået på få timers gang i området.
Berører mange ældre
Underskriftslisterne er nu afleveret til Midttrafik - i begrundelsen står der bl.a.:
»Området er naturligt knyttet til busholdepladserne Røddikvej/Østergårdsvej og består af to boligforeningsafdelinger, en andelsboligforening og flere villakvarterer samt Klank Efterskole. Befolkningsmæssigt er sammensætningen blandet med stor vægt af ældre borgere især i de to boligforeningsafdelinger, der bor handicappede mennesker i området,  mange børnefamilier og efterskolen huser unge mennesker – alle sammen mennesker med behov for kontinuerlige busafgange i nærområdet.«
Midttrafik har modtaget mindst 15 henvendelser fra borgere i området for at få busafgangene tilbage til Røddikvej/Østergårdsvej. Lokale politikere er også blevet kontaktet af flere borgere.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 30. oktober 2012
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block