Image
Fredag morgen gennemførte politiet færdselskontroller ved Gyvelhøjskolen, Skovbyskolen og Herskindskolen.
»Generelt synes jeg faktisk det går fint med adfærden. Forældrene er gode til at overholde hastighedsgrænsen ved skolerne i vores område,« siger lokalbetjent Orla Aagaard.
Kontrollen resulterede i at to bilister blev noteret. Den ene for at køre ind et sted med indkørselsforbud, den anden for ikke at have et barn fastspændt med selen.
»Desuden fik 30 børn en seddel med hjem til forældrene med påtale om at cyklerne skal lovliggøres angående manglende reflekser, ringklokke og lignende,« siger Orla Aagaard.
Politiet bebuder en opfølgende kontrol ved de lokale skoler efter et passende tidsrum.