Forbipasserende blev angrebet af to hunde

Image
Foto: Rigspolitiet

Østjyllands Politi modtog søndag aften kl. 18.40 en anmeldelse om, at en 42-årig mand var blevet angrebet og bidt af to hunde, da han var kommet gående på Silkeborgvej i Harlev.

Den 42-årig havde forinden lagt mærke til de to hunde, som var kommet ud fra en ejendom og begyndt at følge efter ham, inden de pludselig var gået til angreb.

Umiddelbart efter var den ene af de to hunde gået til angreb på en anden forbipasserende hund, ejet af en 66-årig mand. Den 66-åriges hund var blevet bidt nogle gange, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Den 42-årige mand pådrog sig nogle behandlingskrævende skader, men var heller ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.

Kort tid efter ankom en ukendt mand ifølge vidneforklaringerne til stedet i bil og tog hundene med retur til en nærtliggende ejendom, hvor de blev sat bag indhegning, inden en patrulje kom frem. Den ukendte mand var kørt fra stedet igen ved myndighedernes ankomst.

Østjyllands Politi er bekendt med hundenes tilhørssted, og derfor blev Falck efterfølgende tilkaldt til stedet for at afhente de to hunde. Hundene er nu på pensionat, mens sagen efterforskes nærmere med henblik på at få fastlagt et endeligt ejerforhold og få foretaget en vurdering af, hvad der fremadrettet skal ske med de to hunde.

Del på
Kirkens Korshær

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block