Image
Mens en 96-årig kvinde onsdag eftermiddag hvilede sig i en stol i sin stue i Højgårdsparken i Skovby var en listetyv på spil.
Kvinden blev vækket af lyde fra entreen og råbte »hallo« i den tro, at det var hjemmeplejen som kom, men vedkommende svarede »Det er Rolf, jeg er gået forkert« og kvinden tænkte ikke mere over det før hun konstaterede, at de kontante beløb, kvinden havde gemt forskellige steder i boligen alle var stjålet. Tyven havde således haft frækhed nok til at stjæle fra både stuen, hvor kvinden sad, samt i soveværelset og et værelse. Samlet beløb det stjålne sig til 1200-1400 kroner.
Samme gerningsmand har efter alt at dømme haft samme ærinde tidligere onsdag på Schødtmindevej, hvor manden til en plejekrævende kvinde ved middagstid observerede en mand, der kiggede ind gennem persiennerne til boligen. Da manden kom ud i entreen kunne han se, at hoveddøren havde været åbnet, og manden gik udenfor og fik kontakt til den pågældende, som slyngede ud, at han blot var gået forkert. Politiet er imidlertid ikke i tvivl om, at det var gerningsmanden til det efterfølgende indbrud.
Han beskrives som cirka 30-35 år, dansker, spinkel af bygning og maksimalt 175 cm høj. Han beskrives som usoigneret og forhutlet af udseende. Han bar en grålig kasket og er af vidnet ikke tidligere set i bybilledet.
Del på