Image
I weekenden blev tre håndværkerbiler i Galten genstand for indbrud.
På Hirsevænget blev der på et tidspunkt mellem fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 08.00 klippet hul i højre fordør til en VW Transporter. Fra bilen blev stjået elværktøj af mærket Milwaukee.
I cirka samme tidsrum – her mellem fredag kl. 20 og lørdag kl. 06 – blev højre sidedør opbrudt til en bil på Porsvænget. Også her blev tyvens udbytte Milwaukee-elværktøj.
På Porskjærvej gik det ud over en hvid Renault Trafic. På et tidspunkt mellem fredag kl. 22 og lørdag kl. 15 blev der klippet hul ved låsen til bagdøren. Her blev stjålet en del elværktøj, der var mærket med gul eller blå maling.