Image
Den grønlandske delegation. Fra venstre BK Nanoqs formand Kristian Kilime, Aninnguaq Eigaard, Lars Peter Pedersen og Ikitannguaq Kruse Jensen.
Tre grønlandske boksere stiller op for BK Galten ved Jyske Begynder Mesterskaber i boksning.
BK Galtens gode relationer til boksemiljøet i grønlandske Nuuk bevirker, at BK Galten ved de jyske begyndermesterskaber 14.-15. januar i Fjerritslev stiller op med tre grønlandske boksere samt mellemvægteren Mark Højfeldt.
De tre grønlændere bokser til daglig i BK Galtens venskabsklub BK Nanoq i Nuuk.
Ikitannguaq Jensen er en kvindelig grønlandsk bokser på 22 år, som vejer 54 kg. Hun har bokset tre kampe, og vundet de to. Der er desværre ingen modstander til Iki ved begyndermesterskaberne, men BK Galten har fået lovning på, at Amalie Manich fra Champs Camp, Århus gerne vil møde den nye BK Galten-bokser ved mesterskaberne.
Den anden bokser er Lars Peter Pedersen, en 36-årig sværvægter, der har bokset en kamp, som blev vundet på knock out i 2. omgang mod en islandsk bokser. En kamp hvor BK Galtens formand Palle Kaiser i øvrigt var kampleder.
»Lars Peter får to modstandere, som han skal vinde over for at blive jysk begyndermester. Modstanderne er fra Randers og Aalborg,« fortæller Palle Kaiser.
Den tredje bokser er Aninguaq Eigaard, som er en gammel kending i BK Galten. Aninnguaq har tidligere bokset mod to BK Galten-boksere. Han kommer til at møde Yasin Ulusan fra Odense om det jyske U19-mesterskab.
Som den fjerde bokser stiller BK Galtens egen Mark Højfeldt op i senior-klassen (over 18 år) i mellemvægt.
Under opholdet i Galten indkvarteres de grønlandske gæster privat hos Palle Kaiser.
Del på