Guld til SSIF Judo ved DM for ungdom

Sjelle-Skjørring IF Judo var i weekenden sammen med judoklubberne i Ry og Silkeborg arrangør af DM for ungdom, der blev afholdt i Ry-hallerne.
Til stævnet deltog mere en 375 børn og unge op til 20 år.
Sjelle-Skjørring havde selv 10 deltager med. Seks om lørdagen, der var for A-rækkerne og fire om søndagen, der var for B rækkerne. B er kæmpere der har deltaget max. 2 år, A er mere erfarende kæmper.
Sjelle Skjørring fik en dansk mester samt en sølv- og fire bronze-medaljer.
Marcus Schjødt deltog i -30 kg U-12 Drenge A, vægtklassen var meget tæt, Marcus kæmpede rigtig godt men det rakte desværre ikke til en medalje.
Christian Hæstrup stillede op i -50 kg U-17 Drenge A, han gjorde det rigtig godt, vandt sin pulje i suveræn stil, gik videre og kom til sidst i finalen. Her gik det ikke helt efter planen, Christian tabte, men han fik en meget flot sølvmedaljer, som han kan være godt tilfreds med!
Mathias Åbo og Alexander Wadsager deltog i -55 kg U-17 Drenge A, Mathias og Alexander var i hver deres pulje. Mathias vandt en og tabte to kampe og gik ikke videre.
Alexander vandt alle i puljen på nær en og gik videre, som nummer 2 fra sin pulje, men tabte semifinalen, så bronzen var hjemme.
Daniel Duus deltog i -66 kg U-17 Drenge A.
Daniel gjorde det rigtig godt, vandt alle kampe, på nær en i puljen og blev nummer 2 i sin pulje og gik videre. Det endte med en bronzemedalje. 
Forsvarede sin guldmedalje
Thomas Hansen deltog i -73 kg junior Herre A rækken og forsvarede sin guldmedalje fra sidste år.
På sin vej til guldet vandt Thomas flot over Benjamin Darville fra juniorlandsholdet. Benjamin var i sidste uge til VM fra U-20 i Sydafrika. Tillykke til Thomas. 
Niclas Lindholm deltog i den største vægtklasse -40 kg U-12 Drenge B, der var 4 puljer.
Niclas kom godt igennem sin pulje og blev nummer to, han gik videre til kvartfinalen, den tabte han desværre.
Næste kamp var om bronzen. Niclas kæmpede godt men det rakte desværre ikke helt, han måtte se sig besejret og fik dermed en femteplads. 
Katja R. Gedsø deltog i -30 kg U-12 Piger B. Katja havde nogle rigtig god og tætte kampe. Anstrengelserne rakte til en bronze til Katja.
Cathrine Hæstrup deltog i -35 kg U-12 Piger B, havde 3 tætte kampe. Den første tabte hun knebent, kamp to måtte ud i golden score efter ordinær kamptid, den tabte hun. Tredje kamp tabte Cathrine til den senere danske mester, men den sidste kamp vandt Cathrine flot. Desværre rakte dagens indsats ikke til en medalje, men der blev bestemt ikke givet ved dørene og Cathrine kan værre godt tilfreds med indsatsen.
Sidste mand på måtten var Jacob Kalmeyer i -45 kg U-12 Drenge B. I Jacobs vægtklasse var der to puljer, Jacob vandt alle sine kampe i fin stil i puljen og var videre. Derefter vandt han semifinalen. Desværre var der sket en fejl, så han måtte kæmpe endnu en semifinale, som han tabte. Resultatet gav en bronze, som Jacob kan være stolt af.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block