Julefodbold uden mislyde

Image
Julefodbold uden mislyde
Der var god stemning i hallen. Her et glimt fra en puljekamp mellem 'Ankjær Byg' og 'De moralske vindere 2015'.
Julefreden kan sænke sig over Klank Idrætsanlæg efter en vellykket afvikling af årets julefodboldstævne.
»Der kom nogle sidste øjebliks afbud, så vi måtte tage ventelisten i brug og endte med at have 111 hold tilmeldt,« fortæller Torben Jensen, formand for Galten FS' fodboldafdeling, idet han tilføjer:
»Stævnet forløb helt uden problemer, med godt humør, og ingen kom alvorligt til skade.«
Der blev spillet i alt 212 kampe og under hele stævnet scoret 1620 mål.
I A-rækken skulle der findes en ny vinder idet de seneste syv års vindere af rækken, Løverne ikke stillede op i år. Helt uden en "løvepote" forløb det dog ikke, idet en af de tidligere løver stillede op for det vindende team under holdnavnet 'Fugtigt'.
Publikumsopbakningen var fin. Der blev solgt i alt 2136 indgangsbilletter. Dertil skal lægges de mange gratister i form af deltagere og publikummer under 10 år.
 En enkelt af de fremmødte kunne gå ekstra glad hjem. Efter at de to først udtrukne vindere ikke var til stede i hallen, blev 10-årige Oscar Falkenberg fra Galten den heldige vinder af et rejsegavekort fra Detur.
»Jeg vil gerne rette en stor tak til alle der har sponsoreret gaver til stævnet. Og så skal alle de frivillige hjælpere, der har givet en hånd eller to med, både før, under stævnet og til oprydningen, have den allerstørste tak. Julefodbold kan ikke gennemføres uden jeres hjælp,« lyder det fra fodboldformanden.
Se flere billeder i Galten Folkeblad 20. december 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block