Vejen til krolf-DM går via Stjær

Image
.

Ikke færre end 106 deltagere fra hele Midtjylland sætter torsdag kurs mod sportspladsen i Stjær for at søge kvalifikation til DM i krolf.

DAI (Dansk Arbejder Idrætsforbund) afvikler her et kvalfikationsstævne, der arrangeres i samarbejde med Stjær Boldklubs seniormotionsafdeling.

Blandt de mange deltagere vil der også være lokale krolf-spillere fra Stjær Boldklub og LLI (Livslang Idræt i Skanderborg).

»I Stjær Boldklub er vi utroligt glade for at DAI har henlagt et af deres DM kval-stævner til Stjær- I slutningen af maj, i forbindelse med vores sportsfest, havde vi arrangeret et mindre stævne og tilbagemeldingen fra DAI og deltagerne var kun positive. Det gav os mod på at tage imod tilbuddet om at afvikle et DM kval-spil, som samler næsten dobbelt så mange deltager, som sidst,« siger John Haarup Laursen fra Stjær Boldklub og tilføjer:

»Men ved hjælp af frivillige fra bl.a. Stjær Boldklubs seniormotion, skal det nok lykkes os igen at få afviklet et godt stævne.«

Hvis der skulle være interesserede tilskuere, så spilles der i tidsrummet fra kl. 10 til cirka 15 på sportspladsen i
Stjær.  

Læs Galten Folkeblad 21. august 2024

Del på
Bygma

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block