111.500 kroner uddelt til lokale foreninger

Image

I torsdags modtog lokale foreninger og initiativer endnu en gang midler fra Galten Sparekasses Fond.

I alt blev der overrakt 111.500 kroner i Jutlander Banks lokaler.

»Det er fantastisk at vi kan give noget igen til det lokalsamfund, vi er en del af,« sagde afdelingsdirektør Morten Greve ved overrækkelsen:

»For os er det vigtigt, at vi er aktivt med til at realisere potentialer og indfri drømme hos foreninger, såvel som hos vores kunder. På en aften som i aften, får vi æren af at høre, hvordan nogle af foreningernes drømme kan blive virkeliggjort. Det er simpelthen fantastisk.«

Tapas og snak

Efter den officielle del var der god tapas og hyggelig stemning. Der blev snakket  og foreningernes repræsentanter fik gode ideer fra hinanden.

»En del af denne aften handler lige netop om, at vi gerne vil bringe foreningerne sammen, så de kan få gode ideer fra hinanden, lære noget fra hinanden og måske endda hverve nye medlemmer,« sagde afdelingsdirektøren.

»For os er det vigtigt, at vi med vores donationer forhåbentlig kan være med til at gøre byen levende. Det er vigtigt, at vi har en levende by.«

Morten Greve kom med en opfordring til de modtagne foreninger om, at de skulle sørge for at handle lokalt – det blev der taget godt imod.

Læs Galten Folkeblad 7. maj 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block