Årets dartspiller er fra Låsby

Image
Per Laursen, Låsby er som den første blevet valgt som 'årets dartspiller' i Danmark.

Per Laursen, Låsby er som den første blevet kåret som 'årets dartspiller' i Dansk Dart Unions regi.

Efter endnu en forrygende sæson i en lang karriere er Per Laursen fra Dartklubben Potten i Låsby blevet hædret som 'Årets Dartspiller'.

Per Laursen blev tildelt titlen efter afstemning blandt unionens bestyrelsesmedlemmer, formændene for alle klubber under Dansk Dart Union samt de højest rangerende på såvel herre- som juniorranglisterne.

Overrækkelsen fandt sted forrige søndag i forbindelse med det store stævne Aabenaa Open.

»Der er spillere som kan matche Per, men han er den dansker, som har lavet de bedste resultater gennem mange år,« siger Johnny Risgaard, formand for Dartklubben Potten.

Vandt 5 af 11 turneringer

I 2019 vandt Per Laursen fem ud af 11 nationale ranglisteturneringer, heriblandt karrierens femte DM-titel.

Derudover var han for niende gang med på det danske World Cup-landshold i PDC, Professional Darts Corporations regi.

Ved Danish Darts Open blev Per den første dansker nogensinde, der spillede sig videre til anden runde på PDC’s Europa Tour, hvor han ovenikøbet var tæt på at sende verdensranglisten nummer 15 ud af turneringen.

Endvidere sluttede Per Laursen som den bedst placerede dansker på PDC Nordic & Baltic-ranglisten, hvor han afsluttede sæsonen med en samlet sjetteplads.

»Folk har måske ikke alene stemt på Per for resultaterne i 2019, men også for det, han har præsteret gennem mange år, da det er første gang der kåres en årets spiller,« vurderer Johnny Risgaard.

Til spørgsmålet om, hvad der gør Per til en så god spiller, lyder svaret:

»Han er bare bedst. Samtidig har han også lagt ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. januar 2020

BH

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block