Æggejagt blev et stort tilløbsstykke

Image
Æggejagt blev et  stort tilløbsstykke
Påskeægs-petanque udgjorde en af posterne i forbindelse med æggejagten i fredags.
Fredagens nyskabelse med en æggejagt blev en stor succes.
Målgruppen var børn op til 10 år, og med 250 deltagerarmbånd solgt på forhånd blev Galten-grenen af arrangementet i City4U-samarbejdet sammen Ry, Hørning og Skanderborg en kæmpe succes.
Løjerne skabte virkelig liv i bybilledet fredag eftermiddag.
Med hver sit æggeskattekort i hånden kunne børnene gå rundt i bymidten og deltage i 10 aktiviteter og samle påskeæg samt lade sig underholde af kyllinger, påskeharer og eventyrfigurer. Hvert barn var sikret 10 af i alt 2000 æg med slikindhold.
Tilbage på Torvet var der mulighed for at puste og male æg samt en masse andre påskeløjer.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block