Ældreminister spiste brunch på Tjørnehaven

Image
Ældreminister spiste brunch på Tjørnehaven
I kølvandet på en orientering om Skanderborg Kommunes plejeboligplan, madkoncept samt information om,
hvordan der arbejdes med hverdagsliv og inddragelse af beboerne, deltog ældreminister Thyra Frank i en brunch og en rundbordssamtale med beboere på Tjørnehaven og byrådspolitikere.
De ældres medindflydelse var noget af det, der gjorde indtryk på ældreminister Thyra Frank ved fredagens besøg på Tjørnehaven i Galten.
Forleden havde ældreminister Thyra Frank mulighed for at få et førstehåndsindtryk af vilkårene for ældreplejen i Skanderborg Kommune, særskilt hvordan opgaven gribes an på i Galten.
I et stramt morgenprogram fik ministeren først en præsentation af kommunens plejeboligplan ved næstformand for Socialudvalget, Frank Damgaard, fulgt af en 10 minutters briefing ved plejedistriktsleder Jette Riisager omkring hvordan der arbejdes med hverdagsliv og inddragelse af beboerne. Og endelig en 10 minutters præsentation af husets madkoncept ved lederen af Vores Køkken, Conny Rønnov.
Ministeren var glad for det, hun så og hørte.
»Alene det at komme ind igennem dette miljø, hvor borgerne sidder og får deres brunch, synes jeg var positivt. En af damerne er 104 år. Hun fortalte, at hun har boet her i 20 år. Det var hun ret stolt af og det kan jeg godt forstå,« sagde Thyra Frank da Folkebladet mødte hende Tjørnehavens café.
»Jeg har hørt om, hvad der betyder noget for beboerne her på Tjørnehaven, og det glæder mig at høre, at man er glade for andelen i 'værdighedsmilliarden'. Den bruger man bl.a. til at få ansat ekstra køkkenpersonale. Skanderborg kommune har faktisk også ansøgt om fire millioner kroner fra en pulje til forbedring af køkkener i ældreplejen.«
Læs hele historien i Galten Folkeblad 10. april 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block