Aldrig har der været så meget at spare ved at bruge strømmen på de billigste tidspunkter

Image
Tre ud af fem dage har det i august været billigst at købe strømmen mellem kl. 13 og 16, mens det i fire ud af fem dage været dyrest at købe strømmen mellem kl. 19 og 21.

De rekordhøje elpriser giver danskerne store besparelser, hvis de lægger strømforbruget i de perioder, hvor strømmen er billigst. Ifølge Energistyrelsen viser nye tal, at det i tre ud af fem dage i august var billigst at bruge strøm mellem kl. 13 og 16.

12,67 kroner. Så meget kostede det at sætte en 60 graders tøjvask over i en energimærke A vaskemaskine tirsdag d. 23. august i tidsrummet 19-20.

Satte man i stedet samme type vask over søndag d. 20. august mellem kl.13 og 14 var prisen kun 5,49 kr. Det lyder måske ikke af en kæmpe besparelse, men ganger man beløbet med de fire tøjvaske, som en gennemsnitlig dansk familie sætter over ugentligt, bliver det til en årlig besparelse på 1.494 kr.

Og det er kun for tøjvasken. Skal man også lade elbilen op og sætte opvaskemaskinen over, kan der være tusindvis af kroner at spare ved at flytte sit forbrug til de tidspunkter af døgnet, hvor prisen på el er lavere.

»August tegner pt. til at blive den dyreste måned nogensinde for de danske elkunder. Selvom det på ingen måde dækker den merudgift, der rammer rigtig mange danskere i øjeblikket, betyder de høje priser også, at der er rekordstore besparelser at hente, hvis man lægger sit elforbrug i de perioder af døgnet, hvor prisen er lavest,« siger Matilde Grøn Bjørneboe, der er ansvarlig for Energistyrelsens rådgivningstjeneste SparEnergi.dk.

Strømmen i august var billigst mellem kl. 13 og 16.

Og hvornår er prisen på strøm så lavest? I tre ud af fem dage har det indtil nu i august været billigst at købe strømmen mellem kl. 13 og 16, mens det i fire ud af fem dage været dyrest at købe strømmen mellem kl. 19 og 21.

Kun to ud af fem dage har strømmen været billigst i nattetimerne mellem kl. 03 og 04.

»Mange tror, at det altid er om natten, man får de mest favorable priser, men er der f.eks. meget vind og sol den pågældende dag, kan det også være midt på dagen, at der er flest penge at spare. Det er derfor vigtigt, at man holder øje med prisen, hvis man vil være sikker på at spare penge,« siger Matilde Grøn Bjørneboe.

Vil man udnytte elprisens døgnrytme, kræver det, at man har en dynamisk elpriskontrakt med sit elselskab.

Nye sensommerspareråd

Prisen på strøm varierer time for time, og den er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Vil du være sikker på altid at bruge den billigste strøm, kan du følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem på SparEnergi.dk.

»Vi oplever lige nu, at rigtig mange besøger SparEnergi.dk. Det indikerer, at flere og flere danskere interesserer sig for, hvornår det er mest favorabelt at bruge strømmen,« siger Matilde Grøn Bjørneboe.

Det er ikke kun pengepungen, der får glæde et mere fleksibelt elforbrug. Det samme gør klimaet.

»Som tommelfingerregel er den billigste strøm også den grønneste strøm, da det typisk er de timer, hvor vinden blæser eller solen skinner. Omvendt er strømmen typisk dyrest, når der også bruges gas til at producere strømmen. Så når vi flytter forbruget til tidspunkter, hvor strømmen er billigere, er det både til gavn for pengepungen og klimaet.«

At bruge strømmen når den er billigst, er blot ét af fem sæsonaktuelle spareråd, som Energistyrelsen har udarbejdet, og som man her og nu kan følge for at reducere energiforbruget:

Prisen på strøm varierer time for time, og den er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Vil du være sikker på altid at bruge den billigste strøm, kan du følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem på SparEnergi.dk.

 

Del på
Bio Huset

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block