Anmelder-kæledægge optræder i Galten kirke

Image
Anmelder-kæledægge optræder i Galten kirke
Det er ikke ingen hverdags-begivenhed at et musiknavn som er i "rotation" på P3 kan opleves i Galten kirke.
Det er ikke desto mindre tilfældet tirsdag den 18. februar kl. 19.30, når Hymns from Nineveh gæster Galten.
Hymns from Nineveh alias guitaristen og sangeren Jonas Haahr Petersen spiller en koncert og fortæller om sit liv og sine sange. 
»Jeg fik hans første debutalbum til jul, da det kom frem – pakket ind i en 5-stjernet anmeldelse med rigtig mange rosende ord. Siden den CD har jeg været vild med hans musik. Og så var han hyret sidste år til det vi kalder Stiftpræstestævne. Et sted hvor alle Århus Stifts præster mødes. Der spillede han live  - og alle var solgt. Så jeg tænkte, at den skønne oplevelse skulle folk i Galten også have,« forklarer sognepræst Laura Gylden Damgaard baggrunden for at man kan opleve Hymns From Nineveh ved en gratis-koncert i kirken. Dørene åbnes kl. 18.30.
Jonas Haahr Petersen startede sin karriere med sit debutalbum i 2007, som anmelderne stod i kø for at rose. Det samme gjaldt opfølgeren i fjor, »Visions«.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block