AVK har fremtidssikret sig på Søndergade

Image
Boligen på Søndergade 42 i Galten blev midt i februar revet ned. AVK-koncernen har købt ejendommen. I første omgang etableres der parkeringspladser på arealet, hvor der også kan tænkes opført en vaskehal nummer to til tankstationen på nabogrunden Søndergade 40.

Yderligere en vaskehal kan være på vej i Galten, hvor AVK-koncernen har erhvervet yderligere ejendomme på Søndergade.

For et par uger siden blev ejendommen Søndergade 42 i Galten nedrevet efter forinden at være købt af AVK-koncernen.

»Vi har købt ejendommen og arbejder med forskellige forslag til, hvad der skal ske,« fortæller Jacob Kjær, chefjurist i AVK.

»Lige nu ligger det på arkitektens bord og så må vi tage en beslutning. En af mulighederne kunne være at udvide med en ekstra vaskehal,« siger Jacob Kjær.

For nogen tid siden erhvervede AVK nemlig også tankstationen beliggende Søndergade 40, men de færreste forestiller sig formentlig, at AVK på længere sigt vil drive tankstation eller vaskehal.

»Tankstationen er udlejet til selskabet bag Bonus-kæden mens vi har nogen til at drive vaskehallen for os. Skal vi på et tidspunkt få behov for yderligere kontorfaciliteter eller ønsker man ikke længere at drive tankanlæg, så kan vi lukke ned for det,« siger Jacob Kjær.

»Vi har ingen aktuelle planer om at udvide kontorfaciliteterne, men det er klart, at vi med købene har muligheden for at udvide og fastholde, at AVK har hovedkontor i Galten.«

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. marts 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block