Bankskifte markeret med sammenkomst

Image
GFS-frivillige havde chance for at vinde fribilletter til Bio Huset ved sammenkomsten forleden i Jutlander Bank i forbindelse med GFS's bankskifte.

Det formelle blev forenet med hyggelige da Galten FS skiftede bankforbindelse til Jutlander Bank.

Efter en periode med tættere og tættere samarbejde mellem Galten FS og Jutlander Bank om udviklingen af det aktive liv i Galten-Skovby, besluttede Hovedstyrelsen i Galten FS, at foreningens bankforretning fremadrettet skal varetages af Jutlander Bank.

I takt med at Jutlander Bank i stadigt større omfang har været at finde som sponsor for forskellige aktiviteter i Galten FS har man set det som en naturlig udvikling, at samarbejdet nu også kommer til at omfatte foreningens økonomiske aktiviteter og bankforretning.

»Der er sat gang i en proces med at få alle de mange frivillige, der i GFS-regi har styr på pengesagerne en tur forbi banken med legitimation mm.,« fortæller hovedformand i Galten FS, Carsten Bach.

Det formelle blev torsdag i de sene eftermiddagstimer kombineret med en forfriskning og lidt hyggeligt samvær i banken for de relevante frivillige.

»På den måde kan bankskiftet forhåbentligt ske så lempeligt og ubemærket som muligt, så fokus blandt de frivillige kan forblive på medlemmerne og aktiviteterne,« konstaterer Carsten Bach.

Biografbilletter på lykkehjulet

Fremmødet var stort og humøret højt ved torsdagens arrangement. Alle fik mulighed for at prøve lykken ved lykkehjulet og tre heldige vindere blandt de frivillige gik fra banken med to billetter til Bio Huset.

»Vi er rigtigt glade for, at GFS har valgt Jutlander Bank som deres nye bank. Vores værdier handler om, at vi skal være med til at indfri drømme og realisere potentialer for mennesker, virksomheder og det lokale foreningsliv, og jeg må sige, at her rammer samarbejdet perfekt ind i bankens værdier,« siger en glad og stolt afdelingsdirektør i Jutlander Bank, Morten Greve.

Læs Galten Folkeblad 12. november 2019

BO

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block