Bio Huset fejrer 20 års fødselsdag

Image
Bio Huset fejrer 20 års fødselsdag
Film i 10 timer til priser som i gamle dage når Bio Huset lørdag markerer husets 20 års jubilæum som foreningsbiograf.
Onsdag den 13. august er det 20 år siden Galten Bio slog dørene op som foreningsbiograf og viste filmene Beethoven 2 og den danske gyser Nattevagten.
Siden er der sket meget; Galten Bio er blevet til BIO Huset, besøgstallet er steget. Filmfremvisningen er blevet digitaliseret, hele bygningen har over flere omgange gennemgået store renoveringer. Og inventar og det tekniske udstyr er løbende udskiftet og opdateret
Seneste nyt på den tekniske front er, at filmene i dag leveres via bredbånd og ikke mere via tilsendte DCP'ere.
Tre af pionererne er stadig aktive
BIO Huset drives fortsat med frivillig arbejdskraft, og også her har der løbende været udskiftninger. Dog er der tre personer, som stadig er aktive og som var aktive ved opstarten i 1994. 
Leo Belli har taget hele turen. Han har gennem årene haft fingrene i mange opgaver, og har altid ydet tid og kræfter og ikke mindst delt ud af sin store erfaring. Leo har været operatør da filmene kom som 32 mm celluloidfilm på store spoler.
»Han fulgte med da vi blev digitaliseret og på trods af at han ikke er dus med IT, har han alligevel fulgt med og trykker frisk på knapperne i operatørrummet. Også  selv om det ikke ”er som i gamle dage”,« påpeger Tove Severinsen fra Bio Huset og tilføjer:
»Vi har vist heller ikke afviklet en koncert eller kulturarrangement uden Leos medvirken, enten med at trække kabler, montere lydanlæg eller hvad der måtte være af opgaver. Leo er en institution i institutionen -The Grand Old Man.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. august 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block