Børnehavebygning sat til salg

Image
Børnehavebygning sat til salg
Bygningen på Hørslevvej 5 har set bedre dage, men om ejendommen får lov at stå eller skal jævnes med jorden er op til køberen.
Der er udsigt til nyt liv på Hørslevvej 5 i Skovby. Bygningen, som tidligere husede Skovby Børnehave og den knap 3000 kvadratmeter store grund centralt i Skovby er netop sat til salg.
Skanderborg Kommune sælger ejendommen for højeste bud under forbehold af Byrådets godkendelse.
Ejendommen er oprindeligt bygget som skole, hovedbygningen opført i 1900, men den har igennem de seneste ca. 40 år været benyttet til børnehave. De seneste fire år har bygningerne dog hovedsageligt stået tomme, dog med undtagelse af pavillionen  bag huset, som Dagplejen har benyttet.
Skanderborg Kommunes grundsalg vurderer, at der er flere muligheder for ejendommen. Blandt andet at grunden udstykkes til 3-4 parcelhusgrunde.
Budfristen på storparcellen er sat til 31. marts. 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block