Image
De flotte, farvestrålende malerier er meget forskellige - og hvert enkelt af dem er unikt. Den røde tråd, der binder dem sammen, er dog venskab og gode gerninger.
Børnene i Børnehuset Bakketoppen i Galten har lavet malerier om venskaber og gode gerninger. Malerierne sættes nu på auktion.
Galten Bibliotek har hele december måned dannet rammerne om en udstilling af malerier, som Børnehuset Bakketoppens børn har lavet.
De næsten 100 malerier har hængt har indbudt til forundring og glæde blandt bibliotekets brugere.
»Det har været så flot med de mange billeder på væggen. De mange farver har givet et rigtig flot "spil", og man kan se, at børnene virkelig har gjort sig umage,« fortæller bibliotekar Brita Rodam.
Det er Bitten Bjerregaard fra Børnehuset Bakketoppen, der har været tovholder på projektet, som i år er blevet gennemført for tredje gang.
De mange farvestrålende malerier har et overordnet tema; venskab samt det at gøre gode gerninger.
»Det er den røde tråd i udstillingen. Børnene har tegnet, skrevet og illustreret dette på mange måder, men alle sammen med baggrund i, at man skal hjælpe hinanden,« fortæller børnebibliotekar på Galten Bibliotek, Anne Sofie Flintholm.
Der er således budskaber som "ikke holde nogen uden for", "ikke drille" samt "trøste og lytte til hinanden“, der figurerer på malerierne.
Malerierne på auktion
De flotte børnemalerier er nu taget ned for at gøre plads til en ny udstilling på biblioteket, men børnenes arbejde er bestemt ikke spildt.
Den 17. januar afholdes nemlig en auktion over billederne, hvor forældre, bedsteforældre samt andre kan komme og byde på - og købe - juniors mesterværk.
Foruden indtægterne fra malerierne vil der også være salg af andre spændende ting, som børnene har lavet i børnehaven.
Arrangementet foregår på Galten Bibliotek, lige efter lukketid, og alle pengene, der kommer ind, går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2015. Den landsdækkende event finder sted den 31. januar.
Del på