Børnene holdt tonen i regnen

Image
Børnene holdt tonen i regnen
Rock-attituderne og koncentrationen lyste ud af flere af de optrædende ved 'Scenen er jeres' på Bytoften i onsdags.
Vejret  var mildt sagt ikke arrangørerne venligt stemt, da klubberne Skovby Mosegaard, Galten Junior- og Ungdomsklub samt Kulturskolen i onsdags for 11. gang afviklede det årligt tilbagevendende 'Scenen er jeres'.
Regnbygerne gjorde sit betydelige krav på opmærksomhed, side om side med de 13 orkestre og solister, der havde lejlighed til at optræde foran et publikum, der tappert krøb i ly under paraplyer og pavilloner ved amfiscenen på Bytoften.
Rykkede sammen foran scenen
»Alle holdt ud. Vi sluttede som planlagt ved 18-tiden,« siger Tage Nielsen fra Galten Junior- og Ungdomsklub efter knap tre timers minifestival.
Og naturligvis kostede det regnfulde vejr på publikumstilslutningen.
»Der var en del færre end sidste år. Til gengæld samlede folk sig foran scenen og det havde en god virkning,« konstaterer Tage Nielsen.
Se flere billeder i Galten Folkeblad 16. maj 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block