Image
I Showme Kidswear i Galten sælger indehaver Christina Emig tøjmærker, man ikke ser i andre butikker. Den strategi har vist sig at være populær, og butikken flytter nu til større lokaler.
Showme Kidswear i Galten har vokseværk og flytter i nye lokaler for tredje gang siden etableringen i sommeren 2015. Nu med facade ud til Søndergade.
Børnetøjsbutikken så dagens lys i form af showroom i Q-Centret for bare halvandet år tilbage. Sidste år i maj rykkede man over gaden til Søndergade 26, som også fremover vil være adressen, men fra 1. marts indrettes butikken i større lokaler med front ud mod hovedgaden og rigelig plads til at lufte stativerne.
»Det er også sidste gang, jeg flytter, med mindre der bliver noget større ledigt længere nede ad gaden,« siger ejeren, Christina Emig, og ler.
»Nej, nej. Det bliver sidste gang. Her skal butikken forhåbentligt ligge i hvert fald de næste 30 år. Det er et supergodt sted. Alle, der kører ned gennem byen, vil kunne se den,« tilføjer hun.
Trækker folk til
Showme Kidswear, der kan fremvise et potpourri af beklædning til børn helt op i 16-års alderen, har mange loyale kunder, og den 36-årige indehaver går da også meget op i god service. For eksempel har hun meget lempelige ombytningsregler.
Hun forventer, at den kommende, mere synlige beliggenhed vil få endnu flere kunder til at kigge ind.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 14. februar 2017
Del på