Image
Det 26 mand store Brass Band Dacapo gæster Bytoften på torsdag. Dirigent Tristan Button, styrer løjerne.
Brass Band Dacapo indtager torsdag Bytoften med blandet film- og musicalmusik samt danske sange.
Når Brass Band Dacapo torsdag indtager scenen på Bytoften, bliver det uden den faste dirigent, Peter Deichgräber, ved roret. I stedet vil reservedirigent Tristan Button lede de 26 musikere igennem aftenens koncert.
Brass bandets repertoire er meget bredt.
»Både populær brass band-musik kendt fra film og musicals, samt måske lidt danske sange,« fortæller Kaj Orla Jensen, formand for Brass Band Dacapo.
Orkesteret har hjemme i Hammel, men medlemmerne kommer fra et stort geografisk område; Ikast, Silkeborg, Hadsten, Hinnerup, Aarhus, Skanderborg og selvfølgelig Hammel med omegn. Ligeledes er der stor spredning i alderen, fra 20 til 79 år.
Stor erfaring og mange år på bagen
Historien bag Brass Band Dacapo strækker sig helt tilbage til 1966, hvor orkesteret blev stiftet i Hammel.
Siden da er der kommet flere til, mens andre har forladt orkesteret af den ene eller anden årsag. Der er i dag kun én af de oprindelige musikere fra 1966 tilbage i Brass Band Dacapo.
Orkesteret har stor erfaring med forskellige musikgenrer, og de har således turneret i flere lande, heriblandt England, Sverige og Grønland.
Et par CD-indspilninger er det også blevet til, og hvert år afholder Brass Band Dacapo en stor julekoncert med deltagelse af korsangere fra omegnen.
Nu vender Brass Band Dacapo dog endnu en gang snuden mod Galten og Bytoften, hvor de går på scenen klokken 19.30 torsdag.
»Vi glæder os til at komme og spille på Amfiscenen,« fortæller Kaj Orla Jensen, som håber på stort fremmøde af tilskuere.
Del på