Brugsen lærte Sorrings børn at bage grønne pizzaer

Image
Gry (t.v.) og Sigrid fra Sorring Skole i gang med at tilberede lækre pizzastykker med grøntsags-fyld.

Onsdag i sidste uge havde 5. årgang fra Sorring Skole besøg af GoCooks rullende køkken – en mobil madbus, der parkerede foran Dagli’Brugsen i Sorring.

Her bagte skoleeleverne 100 procent grønne pizzaer og uddelte smagsprøver til kunder og forbipasserende.

»Det er megafedt,« lyder det fra Gry og Sigrid, mens de ved et af bordene er i gang med at tilberede en pizza.

Plejer det at være sådanne pizzaer I laver derhjemme?

»Nej. Det plejer at være nogen med kød i. Og så plejer vi bare én stor pizza, men det er fedt at eksperimentere med alle disse ting,« siger Gry.

Er det så noget I tror I skal til at prøve hjemme?

»Ja, det tror jeg,« tilføjer Sigrid mens hun smører pesto ud på en pizzabund.

Kan langt mere end de selv tror

I Dagli’Brugsen ønsker man at støtte op om en hverdag i familierne, hvor børnene skal med i køkkenet, så de kan blive den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

I en travl hverdag kan en del familier måske ikke finde tid til at være sammen om madlavningen, men børnene kan langt mere i et køkken end både de selv og deres forældre måske går og tror.

Derfor har Dagli'Brugsen i Sorring skaffet GoCook-køkkenet til Sorring så de kunne hjælpe med at udfordre børnenes madmod.

»CoCook on tour er et fast tilbud kæden har. Vi betaler lidt til medarbejderne og sponsorerer også råvarerne fra butikken,« fortæller Johannes Albertsen, bestyrelsesformand for Dagli'Brugsen i Sorring.

Elevernes begejstring var til at både høre og se mens de cirka 30 pizza-kokke kreerede grønne pizzaer.

»Vi har også gjort dette en gang for cirka fem år siden –  også med succes – og vi kommer bestemt til at gøre det igen,« siger Johannes Albertsen og tilføjer:

»Det er rigtig dejligt ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 14. september 2022

Del på
House Of Nails

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block