Bubber på køligt lynvisit

Image
Bubber på køligt lynvisit
»Har vi et bud på 200 kroner,« spurgte Bubber, da han afholdt auktion over sponsorerede gaver fra bl.a. GMF.
Hurtigt afviklet auktion gav 4200 kroner i kassen til støtte for børn på hospitalernes kræftafdelinger.
Torvet i Galten viste sig ikke ligefrem fra sin mest gæstfri side, da Bubber fredag før jul var på lynvisit med sin årlige auktionsturné. Den har sigte på at indsamle penge til at gøre hverdagen en smule lysere for børn indlagt på hospitalernes kræftafdelinger i Århus, Odense og København.
En strid vind væltede i omgange bagtæppet til den interimistiske scene som var opstillet til formålet, og blot en skare på knapt 100 mennesker havde trodset regn og rusk og var mødt frem.
TV-kendissen fortalte om sin mission og var en veloplagt auktionarius over sponsorerede gaver, herunder Galten Gavekort skænket af GMF samt chokolade, DVD-film og PC-spil fra ugebladet Ude & Hjemme.
Samlet gav den hurtigt afviklede auktion et beløb på 4200 kroner til det velgårende formål.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block