Den 22-årige universitets-studerende Casper Christiansen, som er født og opvokset i Galten, var i sidste uge blandt deltagerne i det populære program Løvernes Hule på DR-TV.
En fælles passion for god lyd fik for tre år siden tre unge studerende til at stifte virksomheden Wavell, der kæmper mod de etablerede mastodonter på markedet for bl.a. høretelefoner.
I seneste afsnit af udsendelsen Løvens Hule på DR-TV fik de tre iværksætterhåb både Jan Dal Lehrmann og Christian Arnstedt med om bord på rejsen.
En af de tre iværksættere, 22-årige Casper Christiansen har sin baggrund i Galten. Han havde sin barndom og opvækst her, inden han rykkede til Århus og universitetsstudiet, sideløbende med at han og de jævnaldrende virksomhedspartnere har fået godt gang i virksomheden Wavell.
Hvordan var det at være med i programmet?
»Jeg har været til en del eksaminer. Dette var nærmest som at være til eksamen gange tre. Det var lidt det samme med svedige håndflader og meget nervepirrende,« siger Casper Christiansen og tilføjer:
»Det var som om man trådte ind i en boble. I starten var man meget nervøs, men man glemte lynhurtigt tiden og kameraerne. Man lever sig ind i det, så på den måde var det en superfed oplevelse.«
Fik en god modtagelse
Da Folkebladet taler med Casper har han endnu til gode at se udsendelsen, men han erindrer, at de blev godt modtaget i studiet.
»De var superflinke, men selv om man har forberedt sig på næsten alt, så spørger de alligevel præcist om det, man ikke havde regnet med. Her var det var på en måde en test, men de tog virkelig godt imod os og var gode til at få os i gang,« fortæller Casper.
Sammen med sine kompagnoner fik Casper 200.000 kroner fra investorløverne Christian Arnstedt og Jan Dal Lehrmann. De skal bruges på produktudvikling og frugten er allerede på vej til at blive høstet.
»Vi kom ikke med modbud i udsendelsen, men spurgte om de kunne komme med ekstern kapital, som er det vi skal bruge for at udvikle flere produkter. Vi er kommet et godt stykke for de 200.000 kroner idet vi kommer med en ny lancering i maj. Pengene finansierer ikke hele udviklingen, men det har været et virkelig godt tilskud til at få lavet det produkt,« siger Casper.
Gode kompetancer
Forventningerne til at have de to erfarne iværksættere med på vognen er da også langt større end de 200.000 kroner.
»Vi tog derind for at få nogle af de kompetancer løverne har. Vi havde talt om, at netop Christian og Jan har nogle kompetancer, som vi kunne nyde godt af i Wavell, og vi er virkelig begejstrede for at skulle arbejde sammen med dem, for at få lidt flere muskler i ryggen til at kæmpe i et elektronikmarked mod nogle af de tungeste virksomheder overhovedet,« siger Casper.
Et år i Kina gav inspiration
Wavells produkter produceres i Kina, hvor Casper og en af kompagnonerne Hjalmar Kærn boede i et år efter gymnasiet.
»Her fandt vi ud af, hvor meget ...
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. februar 2022