Image
Et glimt fra 'Champagnegaloppen' i fjor, da nogle af løberne svingede ned ad Vestermarksvej.
Arrangørerne bag årets sidste motionsarrangement, Champagnegaloppen, håber igen at kunne sætte rekord.
Det lokale motionsarrangement, »Champagnegaloppen«, som løber af stabelen på årets sidste dag, er efterhånden ved at blive en lige så sikker bestanddel i markeringen af årsskiftet som '90-års Fødselsdagen' på DR-TV.
Det er de lokale motionister Ole Faaborg og Jørgen Kudsk, der for nogle år siden fostrede ideen som en lidt "corny" sæsonafslutning for en lille gruppe motionister.
»Det startede med, at vi var 5-6 stykker som tog en lille hyggeløbetur. Den endte hjemme i mit køkken. Efterhånden kom der flere til som gerne ville være med,« erindrer Jørgen Kudsk.
200 deltagere i 2012, 300 i 2013
Det sidste må siges at være en mild underdrivelse. Budskabet om det gode initiativ har nemlig bredt sig som ringe i vandet. I fjor var der således et rekordstort deltagerantal på over 300 mennesker, der enten løb, gik eller cyklede med på årets sidste dag.
Som en nyttig sidegevinst kunne arrangørerne i fjor give et rekordstort overskud på 43.600 kroner videre til Danske Hospitalsklovne. Organisationen har gennem alle årene nydt godt af initiativet.
»Konceptet er det samme i år. Vi starter ved Klank Hallen kl. 10.00. Voksne betaler 100 kroner for deltagelse. Børn deltager gratis,« fortæller Jørgen Kudsk og tilføjer:
»Der er en løbetur på 11 kilometer med fire pauser. Med den berømte fadølscykel og diverse forplejninger. Der er en gåtur på cirka 5 kilometer, beregnet for børnefamilier. Her er trækvogne med forplejninger (kaffe, øl, vand, frugt, slik og en lille skarp til halsen). Endelig er der en cykeltur på cirka 25 km.«
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. december 2014
Del på