Der har været blå spejdere i Galten i mange år, men med mindre nye frivillige kræfter melder sig, lukker grupper inden for meget kort tid.
»Spejdergruppen har været en del af mit liv, siden jeg var lille, men efter jeg er flyttet fra byen og ikke selv er aktiv spejder i Galten længere, synes jeg, at det er tid til at give stafetten som formand videre til en med større tilknytning til byen,« siger Signe Madsen, som i de seneste to år har været formand for Det Danske Spejderkorps’ 1. Galten gruppe.
Udfordringen er, at der ikke står en efterfølger klar til at overtage formandsposten.
Tirsdag d. 31. januar afholder "de blå spejdere" grupperådsmøde, og det har længe været annonceret, at det er nødvendigt med nye kræfter for at fortsætte med spejdere i gruppen. Men ingen har indtil videre hverken meldt sig som kandidat til formandsposten eller vist interesse for at høre mere.
»At gå til spejder er mange ting. Som spejder bliver du udfordret på både dine egne og fællesskabets evner. Du får en masse gode oplevelser og nye erfaringer om, hvad du kan og ikke mindst hvem du er. Derfor har det givet rigtig meget mening for mig at være både spejderleder og de seneste to år også formand i DDS 1. Galten gruppe,« siger Signe Madsen.
Formanden står aldrig alene
Ifølge Signe er den vigtigste egenskab for at kunne bestride formandsposten at have lysten til at gøre en forskel for en stor gruppe af børn i Galten og omegn.
»Resten kan du lære hen ad vejen. Der er nemlig mange frivillige kræfter i spejderkulturen og Det Danske Spejderkorps, som står klar med en bred vifte af kurser og viden, som du kan trække på.«
Hun peger på tre gode grunde til at blive formand:
• Din indsats betyder, at en stor gruppe af børn, der elsker friluftsliv og gode oplevelser, kan fortsætte som blå spejdere i Galten
• Du bliver en del af et stærkt fællesskab (både i Galten men også nationalt gennem DDS), hvor du kan få erfaringer, som i mange tilfælde også er værdsatte på CV’et
• Du er med til at sætte en retning for, hvordan den blå spejdergruppe skal udvikle sig i Galten.
Opgaverne som formand inkluderer at lede bestyrelsesmøder, som afholdes hver eller hver anden måned. Her følger hele bestyrelsen med i spejdernes aktiviteter og er med til at sætte retningen for fremtidige ture og økonomi. Desuden er formanden den første kontaktperson, hvis nogen henvender sig med spørgsmål eller gerne vil indmeldes i spejdergruppen
»Jeg vil skyde på, at jeg ...