Demenstasker holder liv i samtalen

Image
Demenstasker holder liv i samtalen
Anneline og Linda Fiirgaard har etableret onlinebutikken Remisind med salg af produkter målrettet demente.
I Harlev har en mor og datter stiftet onlinebutikken Remi Sind, som har specialiseret sig i hjælpemidler til demente. 
I august 2016 åbnede Anneline og Linda Flirgaard for salget af specialudviklede demenstasker, der skal hjælpe mennesker med kognitive vanskeligheder og deres pårørende til at huske og holde liv samtalen. 
Nu har mor og datter, Linda og Anneline, der begge er bosiddende i Harlev lanceret en hjemmeside med onlinebutik.
Genvej til minder
Remi Sind-taskerne er tænkt som en genvej til minder. Mange pårørende oplever, at samtalen med den demente forælder eller ægtefælle går i stå, fordi vedkommende har glemt centrale minder. Ofte bliver tavsheden et tabu og svært at bryde. 
Med det i tankerne begyndte Linda, som selv er uddannet indenfor plejesektoren, tilbage i 2011, at udarbejde ideen til demenstaskerne som et redskab til at afhjælpe kommunikationsproblemer. Taskerne er også tænkt som en hjælp til fagpersonalet på institutioner og plejehjem. 
»Det kan være rart for dem, som arbejder med demente at kende til deres tidligere liv og identitet. Hvis der nu sidder en i hjørnet og surmuler, kan minderne bruges som en afledning fra det dårlige humør. Taskerne fyldes med livshistorie. Sammen kan demente og pårørende finde billeder fra livet. Det kan for eksempel være et foto af det første hus. Så kan man dykke ned i tasken og finde noget at være fælles om,« forklarer Anneline, der er ved at uddanne sig som handelsøkonom. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. marts 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block