Demokratiet til debat på Himmelbjerget

Image

Søndag d. 28. august er der igen Demokratiets Folkemøde på Himmelbjerget. Efter et par års coronapause er der lagt op til masser af debat og dialog om den måde vi taler sammen,debatterer med hinanden og træffer beslutninger.

Der er spændende oplæg og debatter for alle generationer og det er helt gratis at være med.

Børneforældre kan f.eks. høre om, hvad der sker, når den digitale barnepige, YouTube, bliver sluppet løs i børneværelset og hvordan de bedst kan beskytte deres børn.

Der er både oplæg og workshop for unge med fokus på den hårde tone på de social medier, samt behovet for digital dannelse, der giver et indblik i, hvordan teknologien og Facebooks algoritmer kan påvirke unges vaner, selvbillede og sociale relationer.

Folkemødet indledes med Özlem Cekic, der fortæller om den svære kunst at tale sammen. Hun kommer gode råd til den svære samtale og giver konkrete redskaber til, hvordan vi alle kan blive bedre til at skabe konstruktive samtaler – om det er på arbejdspladsen, i privatlivet eller på de sociale medier, kan vi alle tage et personligt ansvar for den gode dialog.

Der er musikalske indslag undervejs i programmet og Ry Højskoles nye forstander, Stefan Hollænder Kvamm, synger og spiller for til fællessang.

MF'ere kigger forbi

En række østjyske folketingspolitikere kigger forbi til en plenumdebat om der er plads til demokrati, når vi har kriser med klima, krig eller corona, er det et problem, at ingen gider være medlem af et parti længere, og er politikerne på Christiansborg blevet for populistiske og hårde i retorikkerne. Du kan møde Mona Juul (C), Andreas Steenberg (B), Jens Joel (A), Fatma Øktem (V) og Kirsten Normann (F).

Andreas Pinstrup Jørgensen fra Tænketanken Demokratiske Erhverv fortæller om, at medejerskab i virksomheder bidrager til større produktivitet og stabilitet, bedre økonomi og en helt særlig entreprenørånd.

Det helt lokale demokrati

Facebook, medier og medierørkner er igen til debat og der bliver også tid en meningsudveksling om det helt lokale demokrati i de små byer, når de emnet “Hvem sætter dagsordenen for den helt lokale debat i din by/landsby, og er der plads til, at alle kan være med” bliver debatteret.

Arrangørerne opfordrer til at komme til fods, til vands, på cykel, fylde bilen op eller tage shuttlebussen fra Ry. Der er gratis parkering på P2.

Demokratiets Folkemøde er arrangeret af en gruppe lokale ildsjæle og støttet økonomisk af Skanderborg Kommune, Kulturpuljen og Brugsforeningen TRYG / Kvickly Ry.

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block