DM-bronze til Camilla fra Galten

Image
Camilla Stampe-Degn i aktion ved DM i Skills i Næstved.

Lokalt bager-talent sluttede med en bronzemedalje om halsen ved DM i Skills.

I fjor berettede vi om bagelærling Camilla Stampe-Degn fra Galten, som var blevet hædret som 'Årets Talent for bagerlærlinge'.

I forbindelse med sit afsluttende hovedforløb i uddannelsen deltog Camilla i 'Lokal Skills 2018', blev nummer to og var dermed kvalificeret til 'DM i Skills', der i weekenden blev afviklet i Næstved.

Her deltog 374 unge under 23 år inden for deres fag. Camilla Stampe-Degn stillede op for sin skole Uddannelsescenter Holstebro.

»Bagerne startede konkurrence onsdag og fortsatte indtil lørdag. Hver dag havde vi nogle forskellige deadlines. Det var en hård konkurrence, hvor der blevet kæmpet lige til det sidste,« fortæller Camilla som sluttede med en bronzemedalje.

Kreativ udvikling og nye veninder

»Selvom jeg selvfølgelig gerne ville have vundet, var det nogle rigtig dygtige konkurrenter jeg havde, så jeg er tilfreds med en bronzemedalje. Jeg kommer stærkt igen næste år,« bebuder Camilla, som har fået smag for konkurrencen.

»Jeg synes DM er en fantastisk oplevelse. Selvom det kræver både blod, sved og tårer samt en pokkers masse træning, så er det det værd. Man lærer så meget og man udvikler sig på en langt mere kreativ måde, end man ville kunne gøre i den almindelige dagligdag. Ud over en bronzemedalje har jeg også fået en masse nye veninder med mig,« konstaterer Camilla Stampe-Degn.

Læs Galten Folkeblad 9. april 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block