Galten Dyreklinik indgår nu i sammenslutningen VetGruppen A/S. Ejerskiftet åbner nye perspektiver for den faglige specialisering i behandling af familiedyr.
Klinikken på Søndergade i Galten bliver en del af den nye og hurtigvoksende sammenslutning af danske dyrlæger, VetGruppen A/S, der har klinikker i København og på resten af Sjælland, på Fyn og i Jylland.
Med overtagelsen af Galten Dyreklinik er den danske kæde på godt to år vokset til flere end 35 dyreklinikker og -hospitaler over hele landet – og flere er på vej.
»Udviklingen i den veterinære branche med stigende krav til specialisering og ny teknologi til diagnosticering og behandlinger betyder, at du som dyrlæge i dag ikke kan vide alt om alle dyr. Vi er nødt til at dygtiggøre os inden for de enkelte segmenter, så vi kan tilbyde endnu bedre behandling til de enkelte dyr, og det får vi meget større muligheder for som en del af VetGruppen,« siger dyrlæge og medejer Ryan Thomsen, der foruden Galten Dyreklinik også har ejet og drevet Ry Dyreklinik sammen med sin kompagnon dyrlæge Turi Cramers.
Et fagligt fællesskab i VetGruppen
Galten Dyreklinik fortsætter i VetGruppens regi under samme navn som en bredtfavnende dyreklinik, der udfører alt fra vaccinationer, medicinske og kirurgiske behandlinger til tandbehandling, scanning og røntgen på familiedyr.
»Med aftalen har vi fremtidssikret klinikken og vores arbejdsplads. Vi er blevet en del af et landsdækkende miljø, der giver os langt bedre muligheder for sparring, vidensdeling og faglig udvikling,« siger Ryan Thomsen og kommer med et helt konkret eksempel på, hvordan det nye fællesskab giver flere muligheder til glæde for patienter og klienter.
»Online-videokonsultationer kommer til at fylde mere og mere i fremtiden. En opgave vi ikke ville kunne løse uden VetGruppen, da vi kun er tre dyrlæger i klinikken. Nu er det en service, som jeg er sikker på, at vi også kommer til at tilbyde på et tidspunkt,« siger Ryan Thomsen.
Samme medarbejdere
– nye muligheder
Samtidig slår Ryan Thomsen fast, at klienter og patienter ikke kommer til at mærke noget til det nye ejerskab.
»Det er vigtigt ...