Elever fra Skovbyskolen er med ved "hjernens motionsdag"

Image
Skanderborg Kommune deltager 465 elever fra bl.a. Skovbyskolen i Skolernes Skakdag den 11. februar.

465 elever fra skoler i Skanderborg Kommune sætter skak på skoleskemaet den 11. februar.

I Skanderborg Kommune deltager 465 elever fra fire skoler – Gl. Rye Skole, Mølleskolen, Skovbyskolen og Voerladegård Skole – den 11. februar i Skolernes Skakdag – også kaldet hjernens motionsdag.

Der står mental sundhed og nye veje til læring på skemaet, når eleverne skifter bøgerne ud med skakbrikker og tænksomme fællesskaber.

I alt lægger 31.095 elever fra 214 skoler bøger og penalhuset væk og finder skakbrætter- og brikker frem til Skolernes Skakdag.

Her er der fokus på hjernen og motionering af de små grå på skoler landet over. Der er bl.a. udviklet et særligt undervisningsmateriale, som hjælper skolerne med at sætte hjernegymnastik på skemaet før vinterferien, når eleverne sætter sig ved det populære brætspil og træner fokus, koncentration og evnen til at tænke fremad.

»Skoleskak spiller hjernen stærk. Jo mere vi koncentrerer os, løser problemer og laver andre hjerneaktiviteter, jo lettere bliver det næste gang vi gør det. Træn din koncentration med skoleskak, og du bliver bedre til at gå på Koncentrations-stien – også i timen, til sport, når du har fået et arbejde og alle andre steder,« fortæller Anette Prehn, hjerneformidler og bestyrelsesmedlem i Dansk Skoleskak.

Nye venskaber opstår

Skoleskak foregår under særlige rammer, hvor man koncentreret venter på at ens modstander flytter, og hilser i respekt før og efter hver skakkamp med håndtryk eller corona-venlige fist bumps. Adfærds- og spilleregler er klare, og derfor kan alle være med uanset alder, køn og kultur.

»Alle kan være med til skoleskak. Vi hører ofte historier fra skolerne, hvor nye venskaber opstår på tværs køn, grupperinger og special/almenområdet, når børn og unge mødes over skakbrættet. Her kan eleverne mødes om en fælles aktivitet, der er skærmfri og se hinanden i øjnene. I 2022 er det vigtigere end nogensinde før,« siger Mikkel Nørgaard, læringschef, Dansk Skoleskak.

Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2022 arrangeres af skoler landet over i samarbejde med Dansk Skoleskak, Spar Nord Fonden, Det Obelske Familiefond og en række lokale fonde.

Læs Galten Folkeblad 2. februar 2022

Del på
Galten Autoteknik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block