Ellen Borup blev 'Årets Mor' i Galten-Skovby

Image
Ellen Borup blev 'Årets Mor' i Galten-Skovby
En glad, overrasket og ikke mindst rørt Ellen Borup er klar til at blive kørt standsmæssigt hjem i "åben vogn", stillet til rådighed af Leo Rasmussen automobiler.
Solen tittede frem på Torvet i lørdags, da vinderen af 'Årets Mor'-konkurrence skulle kåres. Med titlen fulgte gaver for 14.000 kroner.
Det var en meget overrasket og rørt Ellen Borup, som i lørdags kunne forlade Torvet med titlen som ’Årets Mor’ i Galten-Skovby. Gitte Häuser, havde nomineret sin mor, og i sin indstilling havde hun blandt andet skrevet, at ”Hun er mit lys, når livet er svært, jeg beundrer hende for at blive ved, trods hendes alder, når hun samtidig også skal passe min syge far. Jeg bliver bange ved tanken om den dag, lyset slukkes, men jeg vil mindes din kærlighed og omsorg og dig, fordi du altid er der for mig og mine piger.”
Den 73-årige mor fra Skovby havde ingen anelse om, at hun var vinderen af den fornemme titel – ej heller, at hun var nomineret. Hun blev derfor meget overrasket, da konferencier Jesper Maigaard sagde hendes navn.
»Jeg anede ingen ting, og jeg er meget meget glad. Gitte er så sød, fordi hun har gjort det her,« sagde en meget rørt Ellen Borup efterfølgende.
Gjorde stort indtryk
Det er medlemmerne af GMF, som har arrangeret eventen, og afdelingsdirektør for Sparekassen Kronjylland, Lone Hornstrup, som har været med i dommerkomitéen, var godt tilfreds med dagens begivenhed.
»Succes handler ikke bare om, hvor mange der kom for at se kåringen, men bare det, at der var kommet næsten 35 nomineringer, er fantastisk flot, synes jeg. Desuden var det jo en ekstra bonus til oplevelsen, at ’Årets Mor’ blev så overrasket og rørt. Jeg fik helt tårer i øjnene af datterens indstilling,« fortalte hun.
Læs hele reportagen og se flere billeder i Galten Folkeblad 13. maj 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block