Et indblik i en krimiforfatters arbejde

Image
Inger Gammelgaard Madsen gav de godt 60 fremmødte et indblik i sit virke som krimiforfatter.

Lokalfødt krimi-forfatter holdt foredrag på Galten Bibliotek.

Krimiforfatter Inger Gammelgaard Madsen holdt forleden foredrag om det, at blive og være forfatter.

Foredraget handlede om hvordan Inger gik fra en uddannelse i den grafiske branche til at blive forfatter med eget bogforlag.

Tidligt i sit liv bestemte Inger sig for, at hun ville bosætte sig i Italien. Så hun arbejde meget på at lære italiensk og forsøgte, at få arbejde i Italien, men det lykkedes ikke, så i dag er Risskov omdrejningspunktet for Ingers liv. Her bliver der løbet mange ture omkring Egå Engsø og i Mollerup Skov, hvor der ifølge forfatteren er blevet »begået mange mord« – eller i hvert fald udtænkt mange fiktive mord.

Mange nej'er før udgivelse

Det var lang vej gennem mange omskrivninger og nej’er fra forlag, inden den første krimi blev udgivet. Men endelig i 2008 udkom den første bog og derefter er der udkommet en ny bog hvert år siden – den seneste i rækken hedder Gadepræsten og har som alle de tidligere den italienskfødte Rolando Benito og Anna Larsen, som hovedpersoner.

Efter de første to bøger valgte Inger, at etablere forlaget Farfalla, sideløbende med hendes grafiske virksomhed. Det betød, at hun havde fuld kontrol over hele processen i udgivelse af bøgerne.

Ifølge Inger er selve det, at skrive bøgerne næsten den mindste del af det, at være krimiforfatter. Da alle bøger har et samfundsrelevant tema, skal der meget research til hos f.eks. politiet, retsmedicinere, bedemænd og google map. Og det tager tid, at opbygge kontakter, til alle disse eksperter, der kan hjælpe med, at få proceduren, ved f.eks. en bedemands arbejde beskrevet.

De godt 60 fremmødte ved foredraget, inklusiv en fra Australien, blev alle klogere på det, at være forfatter. Og i pausen blev der drukket kaffe, spist småkager pg chokolade og snakket.

Galten Bibliotek brugerråd stod bag arrangementet med forfatteren, der voksede op i Galten.

Læs Galten Folkeblad 7. maj 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block