Region Midtjyllands vaccinesteder har i uge 3 vaccineret 44.860 borgere mod Covid-19. Fremover tilbydes færre vaccinetider.
Medarbejderne på regionens vaccinesteder mangler "kunder". Derfor tilpasser regionen kapaciteten. I uge 3 var vaccinestederne klar til at vaccinere 80.000 borgere, men endte med at vaccinere 44.860.
Kapaciteten fastlægges nationalt. Omkring jul og nytår skulle regionen sikre at 230.000 borgere kunne blive vaccineret hver uge i Region Midtjylland.
Kapaciteten skrues i uge 5 ned til ca. 40.000 vaccinetider. Derfor ophører samarbejdet med private firmaer om vaccination per 31. januar.
Ledige vaccinetider fremgår og kan bookes på vacciner.dk. Se samtlige vaccinesteder på corona.rm.dk.
Hvem er nu vaccineret?
I Region Midtjylland er 1.123.806 borgere (per 27. januar) vaccineret mod Covid-19 med mindst et stik. 1.100.713 borgere har fået to vaccinestik og 826.366 borgere har fået tre stik.
Af alle borgere i Region Midtjylland (fra 0 år) har 83,7% fået et vaccinestik, 82 % har fået to vaccinestik og 61,6 % har fået tre vaccinestik.
Her i regionen har apotekerne siden de åbnede for vaccination 11. januar vaccineret 1553 borgere. Praktiserende læger har siden 8. december vaccineret 90.167 borgere.
88% de borgere, der er inviteret til 3. stik, har nu enten fået stikket eller booket tid til det.
198 borgere med stærkt nedsat immunforsvar har fået 4. stik. I alt ventes ca. 22.400 borgere i Region Midtjylland at blive tilbudt 4. stik.
Hvis du mener, at du bør være omfattet af tilbuddet, men endnu ikke har modtaget en invitation i uge 7, skal du kontakte den hospitalsafdeling, der behandler dig.
Se hvor du kan blive vaccineret med og uden tidsbestilling under "Find vaccinesteder" på corona.rm.dk.
Du kan booke tid til vaccination på vacciner.dk.